torsdag den 13. august 2009

Evaluering af Club Ali Bey hotel i Belek.

Efter at have tilbragt 2,5 dage på Club Ali Bey i Belek, følger hermed vores evaluering.
Da Club Ali Bey i Manavgat og Belek indgår i samme hotelkæde og med helt identiske koncepter og samme tyrkiske byggestil, vil en evaluering på mange af punkterne være næsten ens. Vi har derfor valgt ( for ikke at gentage os selv) kun af beskrive afvigelser i forhold til Club Ali Bey i Manavgat, samt naturligvis karaktergivning Vi anbefaler derfor at man læser vores evaluering af Club Ali Bey i Manavgat, fra tidligere blog.

Vurderingen er stadig ud fra nedenstående punkter:

1. Værelsesstandard
2. Hotelpersonalets service
3. Vandlandet
4. Hotellets faciliteter udover vandlandet
5. Mad-All inclusive
6. Underholdning
7. Gennemsnitlig ferieoplevelse

Karakterskalaen går fra 1-5, hvor 1 er dårligst og 5 bedst.

Ad.1: Interiøret på værelserne er af nyere dato end i Manavgat, og efter vores mening pænere.

Karakter 4+ ( Her er heller ikke internet på værelserne. Hotelmanageren som vi snakkede en del med, fortalte at der fra næste sæson ville være trådløst internet på værelserne.)

Ad.2: Her var også meget uniformeret og hjælpsomt personale. Tyrkerne var også her meget gæstfrie og høflige.

Karakter 5

Ad.3: Vandlandet i Belek er noget mindre end i Manavgat. Her skal også indskydes at vandlandet i Manavgat reelt skal bruges af 2 hoteller.( Club Ali Bey, Manavgat og Club Ali Bey Park, som er bygget sammen, men med hver deres reception,værelser, hovedrestaurant, poolområder samt scene ).
Vandlandet består af 8 rutschebaner, hvoraf de 7 lander i samme bassin. Børneområdet er opdelt i 3 forskellige niveauer, et med 3 rutschebaner til mindre børn, et med sørøverskib og vandfontæner, samt et kunstigt strandområde med små rutschebaner og fontæner. Der udover findes der et stort poolområde, hvor der til den ene side er et "strømbassin" med spa sektion. Til den anden side findes vandfontæner samt små laguner med bobler, samt mulighed for alm. svømning.
Rutschebanerne er meget baseret på individuelle ture, idet man ligger på måtter i 6 af rutschebanerne, da disse foregår i smalle rør. Der er 3 rutschebaner hvor man kan køre 2 personer af gangen i ringe. ( dog kan 1 voksen og 2 børn køre sammen i en 2 personers ring ).I Manavgat var der mulighed for at hele familien (op til 8 personer) kunne prøve en tur sammen og opleve et fælles "splash", det savnede vi her.
Her var alle rutschebanerne lukket under frokosten fra 12.30 til 14.00, hvor man i vandlandet i Manavgat, lukkede rutschebanerne på skift, således at der var nogle åbne hele tiden.
Vi syntes alligevel at vandlandet her havde en fin størrelse og der var bestemt rigeligt af udfordringer i rutschebanerne.
Her var desuden mange liggestole, som var placeret under skyggen af de mange nåletræer.

Karakter 4

Ad.4 : Udbudet er identisk med Club Ali Bey i Manavgat. Vi deltog i vandgymnastik og i animationsteamets konkurrencer Konkurrencerne blev præsenteret på 3-4 forskellige sprog, så alle forstod og havde mulighed for at deltage.

Karakter 5

Ad.5: All inclusive konceptet helt identisk med det i Club Ali Bey, Manavgat. Dog var pigerne lidt utilfredse med, at de ikke kunne få slush-ice her i Belek. Ellers de samme SUPER buffeter.

Karakter 5

Ad.6: Igen storslået professionel underholdning helt efter samme udformning som i Manavgat.
Samme udbud af daglige aktiviteter, konkurrencer, disko m.v.

Karakter 5

Ad.7: Vi havde også her nogle fantastiske dage ( 2,5 dag.). Her herskede den samme rolige og afslappende atmosfære som i Manavgat. Området er mindre og dermed også mere overskueligt, og kortere afstand til alt ( ca. 450 værelser mod ca. 900 i Manavgat ).
Vi synes det er nemt og meget bekvemt med all inclusive konceptet, da du i princippet selv kan bestemme tid og sted for indtagelse af måltiderne. Der er altid en restaurant eller snackbar som holder åbent. Du skal ikke hive penge frem hver gang børnene skal have en is o.s.v.
Efter en uge som testfamilie af "Splash" konceptet, er vi stadig lige begejstret.....Det har bare været så dejligt at bo i så eksklusive, rene og pæne omgivelser. Den daglige adgang til vandland, poolområder, det store aktivitetsudbud, nærheden til stranden, all inclusive konceptet og ikke mindst aftenunderholdningen i topklasse, alle disse elementer tilsammen har bidraget til at vi har haft nogle uforglemmelige dage i Tyrkiet.

Karakter 5.

De venligste hilsner fra
"Splasherne"

onsdag den 12. august 2009

7. dag - Sidste test dag Club Ali Bey, Belek.

Denne sidste dag, havde vi afsat til pool og strand indtil kl. 14.00, således at vi også kunne nå at opleve disse ting.
Klokken blev tæt på 11.00 inden der var sendt til bloggen, så vi sendte pigerne af sted i forvejen efter håndklæder og liggestole ved poolen. Pigerne havde fundet en fin plads ved poolen, og da vi kom hoppede pigerne straks i vandet, og ville være med til vandgymnastik, som netop var begyndt. Mor deltog også senere i vandgymnastikken.
Senere startede Club Ali Beys animationsteam konkurrencer ved poolen, hvor Brian deltog i "padling i badering".
Vi var også en tur ved stranden. Stranden her består af nærmest grusfarvet sand og ingen sten. Her er rigeligt af hotellets liggestole/parasoller, og der er meget at kigge på, da der er udlejning af div. vandsports aktiviteter, samt udsyn til det ene store hotel efter det andet, langs hele stranden.
Vi indtog frokost i hotellets hovedrestaurant, og her fik vi pludselig selskab af testfamilien fra Star Tour, Norge. De skulle teste 4 forskellige vandlands hoteller på 2 uger, og var nu nået til det sidste her på Club Ali Bey i Belek.
Efter frokost stod resten af dagen i vandlandets tegn. Vi lå stort set ikke på vores liggestole, da vandlandet skulle nydes for sidste gang. Alt blev afprøvet grundigt igen og igen, og vi havde således nogle rigtige hyggelige og afslappende timer i vandlandet.
Dagen blev afsluttet med middag ved stranden, og flot danse show om aftenen.
Dette var desværre vores sidste dag, idet vi allerede bliver afhentet her i formiddag, hvor turen går til lufthavnen i Antalya for videre hjemrejse, som efter planen ender i Odense kl. 20.00.

Evaluering af Club Ali Bey, Belek, følger i næste blog.

Hilsen "Splash" testfamilien.


Testfamilien samlet foran "strøm" pool.

Vandgymnastik ved poolen, Mor og pigerne bagerst til højre

Natascha laver salto.



Stephanie i håndstand ned i poolen.


Akrobatik i vandet.





Stephanie "flyvende" på stranden.




Oversigt over vandlandet.







Klovnebruser i 3 forskellige højder.







Hvem kommer først ?







Det anbefales ikke at stå med kamera på broen over poolen, hvor alle rutschebaner ender......









Der kan godt sidde 3 personer i 2 personers ring.












Ikke helt tilladt !!!Hop fra bro.









Splittet af vandstrålen.














Oversigtsbillede.











tirsdag den 11. august 2009

6. dag- Første hele badedag i Club Ali Bey, Belek.

Dagen blev, efter morgenmåltid og blogskrivning, tilbragt i vandlandet. Vi havde nogle fornøjelige timer i de nye rutschebaner og poolanlæg. Dog kan vi konstatere, at der ikke er så stor variation i dette vandlands rutschebaner, som var tilfældet i Manavgat. Her i Belek er de fleste rutschebaner kun beregnet til 1 person af gangen på måtte, idet flere foregår i smalle lukkede rør. Her findes 2 baner, hvor der er mulighed for at køre 2 personer i samme ring. Dette betyder absolut ikke at vandlandet er dårligt, men der er bare ikke så mange "familie" ture.
Vi spiste frokost i skyggen af nåletræerne, som der er rigtig mange af i Belek. Under frokost (kl.12.30-14.00) er alle rutschebaner lukket her, da livredderne hjælper til i restauranten.
Da vandlandet lukkede, tog vi en tur en til Belek centrum, som ligger ca. 1 km. fra hotellet. Mor fik således lidt afløb for sit "shopping-gen".
Om aftenen spiste vi på hotellets restaurant ved stranden, også her er maden helt i top. Vi sluttede dagen med overværelse af musicalen "Bombay dreams", som også her var meget professionelt udført.......derefter var det godnat.

På genhør
Splasherne




Aftenmåltidet på hotellets restaurant ved stranden



Det smukke kunstige vandfald i Belek centrum.


Aerobic træning på en skyggefuld plet, som vi så på vej til vandland.





Her tager Stephanie for sig af retterne i vandlandets restaurant.


Oversigtsbillede.





Alle rutschebaner ender i dette bassin. Her ses Far og pigerne som netop er landet.





Pigerne i vandstrålerne.









Vandfontæner i det store bassin.








Så er der dømt afslapning i en af de mange spa-pools.









Hotellets ind- og udgangsport.










mandag den 10. august 2009

5.dag. Skiftedag - Ankomst Club Ali Bey, Belek.

Vi ankom til hotellet Club Ali Bey i Belek ved middagstid. Vores første indtryk var umiddelbart, om vi overhovedet havde skiftet hotel, da det meste til forveksling lignede det vi lige havde forladt. Club Ali Bey, Belek, er dog noget mindre. Her skal vi tilbringe resten af testferien. Belek ligger 30 km. øst for Antalya, og området er kendt for sine mange golfbaner.
Vi blev vel modtaget og vist til rette af hotellets manager. Vi fik hurtigt pakket ud, og skiftet til badetøj, hvorefter vi gik til hovedrestauranten hvor vi indtog frokost.
Dernæst var der dømt nyt vandland. Ved første øjekast kunne vi konstatere at dette var noget mindre end det vi kom fra, men det så hyggeligt ud. Vi fandt hurtig nogle liggestole, som var vores base indtil vandlandet lukkede.
Nedenfor ses nogle få indtryk af dagens oplevelser.

På genhør.
Splasherne



Hotelmanageren følger os til værelserne.

Hotelles pool område.
Mange af de nye rutschebaner foregår liggende på måtter.


Stephanie flyvende ud af det grønne rør.


Far og Natascha i det "sorte hul"




Vandlandet set fra indgangen.






Mor og pigerne i "strøm" bassin.






Pigerne i børneområdet

Mere børneområde.









Børneområdets lille kunstige strand.









Børneområdet er niveaudelt, her Stephanie på vej ned til Sørøverskibet.










søndag den 9. august 2009

Evaluering af Club Ali Bey hotel i Manavgat.

Efter at havde tilbragt næsten 4 dage på Club Ali Bey i Manavgat, har vi kun en masse positive oplevelser med i bagagen, som vi vil forsøge at beskrive i nedenstående evaluering.

Vores opgave fra Star Tour lyder på en vurdering samt karaktergivning af nedenstående punkter:


1. Værelsesstandard
2. Hotelpersonalets service
3. Vandlandet
4. Hotellets faciliteter udover vandlandet
5. Mad-All inclusive
6. Underholdning
7. Gennemsnitlig ferieoplevelse

Karakterskalaen går fra 1-5, hvor 1 er dårligst og 5 bedst.

Ad.1: Vi var indlogeret på 2 dobbelt værelser med dør imellem. Vi havde derfor 2 af det hele ( badeværelse, skabsvæg m.v.). Selve værelset er som resten af hele hotelområdet indrettet i tyrkisk stil, noget af interiøret af ældre dato, men pænt og velholdt. Masser af skabsplads, daglig rengøring samt opfyldning af minibar. Balkon med tørrestativ. Sidst men ikke mindst skal nævnes sengene, som vi sov super godt i.

Karakter 4+ ( mangler trådløs internet forbindelse på værelserne, derfor ikke karakteren 5 )

Ad.2: Hotellet har rigtig meget uniformeret personale ansat, så der er altid en i nærheden. De udviste meget stor hjælpsomhed og høflighed. Vi oplevede selv et problem med aircondition på værelset kl. 23.00, dette problem var løst af en tekniker inden for 15.min. Vi havde som bekendt også problemer med internetforbindelsen sent den første aften. Her forsøgte personalet fra begge receptioner at bistå med al den hjælp de kunne. Det skal dog nævnes, at vi ekstra ordinært havde fået hotel managerens private kode til internettet, da der endnu ikke er trådløst netværk på hotellet. Tysk er deres foretrukne sprog, men naturligvis kan de også lidt engelsk.

Karakter 5

Ad.3: Det er et stort og alsidigt vandland, der er egnet til alle aldersgrupper samt forskellige niveauer af vovemod. Kun Club Ali Beys gæster har adgang til vandlandet. Der var ca. 10 forskellige rutschebaner som man kunne prøve i ringe fra 1 til 5 personer, desuden var der små rutschebaner i børneområdet. Udover rutschebanerne og børneområdet, var der 2 store pool områder med et væld af vandfontæner, laguner med spa, samt "strøm" i det ene. Der var også lavet et kunstigt strandområde, med ting til mindre børn.
Pigerne synes at rutschebanerne var meget varierede og super gode. Deres favorit rutschebane skiftede fra dag til dag. Mor som ikke var så vovet, og derfor ikke så ofte med i rutschebanerne, hun nød de mange spapools og de store pools, hvor der var rigelig plads til at svømme.
Der var masser af liggestole med parasoller, og man kunne frit flytte disse rundt til evt. græsplæner og skyggefulde steder. I selve vandlandet forefindes en frokostrestaurant, bar/is hus, fotoshop, minimarked, læge samt en håndklædestation.
Vandlandet bærer på en positiv måde præg af, at der ingen 1-dags gæster er, som man kender det fra normale vandlande, idet alt foregår i et roligt og afslappet tempo. Vi oplevede ingen nævneværdige køer ved rutschebanerne.

Karakter 5

Ad.4: Det er begrænset hvor mange faciliteter vi har haft tid til at afprøve, da hovedvægten af tiden blev brugt i vandlandet, samt 2 timer dagligt med bloggen. Pigerne fik en prøvelektion i tennis, og det var meget professionelt med privat træner på specielle børnebaner.
Hotellet tilbyder også et væld af forskellige vandsports aktiviteter på stranden ( Jet-ski, bananbåde, paragliding m.m. ).
Hotellet har små overdækkede massageområder nær pool området. Derudover er der indendørs fitness center med træningsmaskiner og redskaber samt flere overdækkede udendørs arealer til bl.a. aerobic og yoga.
Udfordringer som bueskydning, dart, bordtennis og spillehallen er der også mulighed for at benytte sig af.
Hotelområdet har egne butikker, frisør, læge, fotoservice og internet cafe.
Udbuddet er enormt, og det vi har prøvet og set udført har været i orden.

Karakter 5

Ad.5: Virkelig super fin mad, rigt repræsenteret fra køkkener i flere lande. Maden blev frisk tilberedt ved forskellige kogeøer, med hvert deres tema. Der var masser af det hele, og vi har aldrig set en større kage-dessert buffet. Desuden var der specielle stande med diætmad og babymad. Salatbaren var ligeledes et kapitel for selv, med grønt i alle afskygninger.
Uanset om vi spiste ved stranden, i vandlandet eller hovedrestauranten, så var det altid fin mad.
All inclusive konceptet er en fantastisk opfindelse (efter vores mening), der indgår alle måltider, drikkevarer, og spiritus (lokale mærker ). Børnene kunne få is og slush-ice hele dagen, hvad enten de var i vandland eller ved poolen. Hotellet praktisere all inclusive konceptet med fremvisning af kort. Det er dog kun voksne der har kort, da dette også kan bruges til betaling af div. ydelser der ikke indgår i all inclusive konceptet.

Karakter 5

Ad.6: Aften underholdningen var storslået og professionelt udført. Vi har aldrig set og hørt lignende på andre hoteller. Det var nærmest som at gå i teater hver aften.
Det var begrænset hvad vi oplevede af underholdning i dagtimerne, men på informationstavlen kunne vi se et program for hele dagen med et væld af aktiviteter. Vi nåede at se Club Ali Beys animations team lave konkurrencer ved poolen en formiddag. Der findes naturligvis også børneklubber, ja hele 3, fordelt på forskellige aldersgrupper.
Er man til disko, så er der hver aften diskotek fra kl. 23.00.

Karakter 5

Ad.7: Vi har haft nogle super dejlige dage her på hotellet, som vel nærmest virker som en stor ferieby. Ubegrænset adgang til vandland..."DET ER LIGE OS". Hotellet, vandlandet, maden, omgivelserne, underholdningen, ja alt har bare været rigtig fint. Det er bestemt et koncept som vi synes om, og det er bestemt en luksus ferie at bo på 5 stjernet hotel med daglig adgang til badeland. Selvom hotellet er kategoriseret til 5 stjerner, bærer det på ingen måde præg af nogen form for snobberi eller højtidelighed. Der var en afslappet atmosfære og kun anbefalet dresscode i forbindelse med "galla aften" om lørdagen.

Karakter 5


De bedste anbefalinger herfra til "Splash-konceptet".

4. og sidste dag på Club Ali Bey, Manavgat.

Da dette var vores sidste hele dag her, havde vi afsat hele formiddagen til også at opleve andre af hotellets mange faciliteter og områder. Vi gik først til hotellets strand, hvor vi tilbragte knap et par timer. Stranden er med rullesten og grusagtigt sand, men vandkvaliteten er i top, da stranden også i 2009 er tildelt det blå flag. Vandet bliver dybt efter kun 3.meter. Der er op til flere badebroer samt masser af vandsports aktiviteter.
Dernæst tilbragte vi en god times tid ved hotellets store pool område, således at vi også kunne nå at opleve Club Ali Beys konkurrencer, samt prøve at spise frokost i hovedrestauranten ved poolen. Selv om pigerne nød den store pool som overhovedet ikke tilnærmelsesvis var proppet med mennesker, så trak vandlandet alligevel i pigerne. Så efter at havde nydt atter et virkelig fint måltid, var der afgang til badeland.( gåtur på 5 min.)
I vandlandet var pigerne nu blevet så modige at turene ofte foregik baglæns, hvilket øgede spændingen og som regel sluttede med et styrt i vandet.
Lørdag aften har hotellet i alle deres restauranter "Gala night", hvor det anbefales at man overholder dresscode , som er sort/hvid påklædning. Der blev uddelt flyers ved morgenbordet samt på værelset, som beskrev aftenen. Vi havde hørt om det hjemme fra, og havde derfor medbragt sort/hvidt tøj. Vi valgte at spise ved stranden, hvilket mange andre også havde valgt, så i første omgang gik vi forgæves, men vendte tilbage efter ca. 20. min. og fik en fin plads.
Aftenen sluttede af med fremførelse af musicalen "Skønheden og Udyret", og det var som de øvrige shows vi har set helt formidabelt, og meget professionelt udført.
Dagens sidste og "triste" opgave var pakning af kufferterne, da turen i dag går videre til Club Ali Bey i Belek..........men mon ikke det er lige så godt i Belek !
Vi bliver afhentet herfra hotellet om 10 minutter, så evaluering af hotellet følger i ny blog senere.
På gensyn fra Splasherne.





Hotellets private strand.

Udlejning af div. vandsports aktiviteter

Badenymfer i vandkanten.



Akrobatik i den store pool.


Ali Beys animations team afholder konkurrencer Her løber man stafet hen over vandet.







Mere vandakrobatik.......


Her diskuteres næste rutschebane samt valg af badering.







Der er rigelig af baderinge at vælge imellem.






Test familie i dresscode black/white til hotellets "Gala Night".










Opdækning på strand restauranten......vi sidder forrest til venstre.







lørdag den 8. august 2009

3.dag Club Ali Bey, Manavgat. Tennis og mere SPLASH !

Dagene flyver af sted i høj fart, og denne tredje dag lagde pigerne ud med en prøve lektion i tennis. Club Ali Beys tennis center er det største i Europa, og består af ikke mindre end 52 standardbaner, 4 børnebaner samt 1 vægtennisbane. Pigerne misser helst ikke mange minutter af vandlandets åbningstid, men da vandlandet først åbner kl. 10.30, kunne de lige acceptere at tennis varede til kl 10.45.
Resten af dagen boltrede vi os i vandlandet, indtil lukketid kl.17.45.
Aftenmåltidet blev indtaget på strandrestauranten, hvor vi samtidig så en flot solnedgang. Hvis man vil sidde i de første rækker tættest på havet, så anbefales det at reservere bord eller komme tidligt.
Aften underholdningen på Club Ali Bey starter hver aften kl. 21.30, og i aftes så vi danseshow, krydret med indslag om kommende forestillinger.....Underholdningen er af meget høj kvalitet, udføres af professionelle, og slår bestemt alt hvad vi tidligere har set på andre hoteller. Vi glæder os allerede til i aften, lørdag, hvor der bliver fremført " Skønheden og Udyret".

Hilsen og på genhør
Natascha-Stephanie-Betina-Brian




Natascha i poolområdet for mindre børn




Flot solnedgang ved restauranten på stranden, hvor vi også indtog dagens middag.


C-vitaminer i stor stil....Natascha kan ikke få nok.



Til højre ses hotellets strand restaurant, og i baggrunden Panaroma restauranten, som er en à la carte restaurant.




Frokost indtages i Aqua restauranten i vandlandet





Stephanie i fuld fart ned af en af de mange rutschebaner.














Sørøverskibet bliver indtaget af pigerne.









Natascha deler cap med denne søde fisk.







Akrobatik i det våde element. Pigerne holder deres smidighed vedlige.
















Pigerne prøver tennis for første gang.