Dagen blev, efter morgenmåltid og blogskrivning, tilbragt i vandlandet. Vi havde nogle fornøjelige timer i de nye rutschebaner og poolanlæg. Dog kan vi konstatere, at der ikke er så stor variation i dette vandlands rutschebaner, som var tilfældet i Manavgat. Her i Belek er de fleste rutschebaner kun beregnet til 1 person af gangen på måtte, idet flere foregår i smalle lukkede rør. Her findes 2 baner, hvor der er mulighed for at køre 2 personer i samme ring. Dette betyder absolut ikke at vandlandet er dårligt, men der er bare ikke så mange "familie" ture.
Vi spiste frokost i skyggen af nåletræerne, som der er rigtig mange af i Belek. Under frokost (kl.12.30-14.00) er alle rutschebaner lukket her, da livredderne hjælper til i restauranten.
Da vandlandet lukkede, tog vi en tur en til Belek centrum, som ligger ca. 1 km. fra hotellet. Mor fik således lidt afløb for sit "shopping-gen".
Om aftenen spiste vi på hotellets restaurant ved stranden, også her er maden helt i top. Vi sluttede dagen med overværelse af musicalen "Bombay dreams", som også her var meget professionelt udført.......derefter var det godnat.
På genhør
Splasherne
Aftenmåltidet på hotellets restaurant ved stranden


Det smukke kunstige vandfald i Belek centrum.

Aerobic træning på en skyggefuld plet, som vi så på vej til vandland.

Her tager Stephanie for sig af retterne i vandlandets restaurant.

Oversigtsbillede.

Alle rutschebaner ender i dette bassin. Her ses Far og pigerne som netop er landet.

Pigerne i vandstrålerne.

Vandfontæner i det store bassin.

Så er der dømt afslapning i en af de mange spa-pools.

Hotellets ind- og udgangsport.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar