onsdag den 12. august 2009

7. dag - Sidste test dag Club Ali Bey, Belek.

Denne sidste dag, havde vi afsat til pool og strand indtil kl. 14.00, således at vi også kunne nå at opleve disse ting.
Klokken blev tæt på 11.00 inden der var sendt til bloggen, så vi sendte pigerne af sted i forvejen efter håndklæder og liggestole ved poolen. Pigerne havde fundet en fin plads ved poolen, og da vi kom hoppede pigerne straks i vandet, og ville være med til vandgymnastik, som netop var begyndt. Mor deltog også senere i vandgymnastikken.
Senere startede Club Ali Beys animationsteam konkurrencer ved poolen, hvor Brian deltog i "padling i badering".
Vi var også en tur ved stranden. Stranden her består af nærmest grusfarvet sand og ingen sten. Her er rigeligt af hotellets liggestole/parasoller, og der er meget at kigge på, da der er udlejning af div. vandsports aktiviteter, samt udsyn til det ene store hotel efter det andet, langs hele stranden.
Vi indtog frokost i hotellets hovedrestaurant, og her fik vi pludselig selskab af testfamilien fra Star Tour, Norge. De skulle teste 4 forskellige vandlands hoteller på 2 uger, og var nu nået til det sidste her på Club Ali Bey i Belek.
Efter frokost stod resten af dagen i vandlandets tegn. Vi lå stort set ikke på vores liggestole, da vandlandet skulle nydes for sidste gang. Alt blev afprøvet grundigt igen og igen, og vi havde således nogle rigtige hyggelige og afslappende timer i vandlandet.
Dagen blev afsluttet med middag ved stranden, og flot danse show om aftenen.
Dette var desværre vores sidste dag, idet vi allerede bliver afhentet her i formiddag, hvor turen går til lufthavnen i Antalya for videre hjemrejse, som efter planen ender i Odense kl. 20.00.

Evaluering af Club Ali Bey, Belek, følger i næste blog.

Hilsen "Splash" testfamilien.


Testfamilien samlet foran "strøm" pool.

Vandgymnastik ved poolen, Mor og pigerne bagerst til højre

Natascha laver salto.



Stephanie i håndstand ned i poolen.


Akrobatik i vandet.





Stephanie "flyvende" på stranden.




Oversigt over vandlandet.







Klovnebruser i 3 forskellige højder.







Hvem kommer først ?







Det anbefales ikke at stå med kamera på broen over poolen, hvor alle rutschebaner ender......









Der kan godt sidde 3 personer i 2 personers ring.












Ikke helt tilladt !!!Hop fra bro.









Splittet af vandstrålen.














Oversigtsbillede.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar